Trust Center

Sporbarhed

Sporbarhed & revisionsspor

Når vores agenter henter data på dine klienters vegne, efterlader hver handling et fuldstændigt, efterprøveligt spor.

Opdateret 13. september 2026

Hvad vi registrerer

Når vores agenter henter data fra offentlige portaler, fx TastSelv (SKAT), e-Boks, Virk og Tinglysningen, registreres hver handling, så der altid er et fuldstændigt revisionsspor.

  • Hvad der blev hentet, hvornår og fra hvilken kilde
  • På hvilket grundlag: hvilken fuldmagt og hvilken klient
  • Hvilken agent/proces der udførte handlingen
  • Resultatet (succes/fejl) og efterfølgende behandling

Opbevaring & ansvarlighed

Sporet opbevares som sikkerheds- og auditlog i op til 2 år, så du kan dokumentere over for tredjemand, hvad der er hentet og hvornår. Det understøtter samtidig vores ansvarlighed (accountability) efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2.

Sporbarheden indgår i vores samlede sikkerhedsarbejde. Se de øvrige tekniske og organisatoriske kontroller.

Når support ser med

Hvis I beder os om hjælp, der ikke kan genskabes ud fra beskrivelsen alene, kan support åbne jeres organisation. Adgangen kræver en skriftlig begrundelse, er som standard kun til at læse og udløber efter 30 minutter. Besøget logges i jeres aktivitetslog som "Supportbesøg startet" med aktøren "Revisoradgang Support".